Om mig

Jeg ved hvordan det er at fungere uden at mærke sig selv

I ti år levede jeg karrielivet i en stor dansk virksomhed. Jeg var god til at tænke, tage ansvar og levere. Knap så god til at mærke, hvornår min krop var ved at sige stop.

Det endte med et burnout. Og et vendepunkt.

Vejen tilbage gik ikke gennem tankerne – den gik gennem kroppen. Yoga nidra, bevægelse, åndedræt, meditation. Langsomt lærte jeg at mærke mig selv igen. Det ændrede alt.

Det er derfor jeg er blevet kropsterapeut.

Jeg arbejder med mennesker der bærer meget – ansvar, kontrol, gamle følelser der aldrig fik plads. Mennesker der fungerer, men som mærker at noget sidder fast. Og som er klar til at møde det.

Jeg er RAB-registreret kropsterapeut uddannet fra TOTUM i 2026, og er i gang med en 1-årig overbygning i traumeterapi hos Kropsterapeutisk Institut.